Jul og nytår er farlig for katte

katte-og-julestjerner-www.kattensliv.dk

Jul og nytår er en farlig højtid for katte.
Hyacinter, julestjerner, levende lys, knas og knitrende gavebånd er lige noget for en nysgerrig mis at hygge sig med.

Pas derfor godt på din kat, og undgå at den bliver udsat for forgiftning.
Hvis katten savler eller kaster op, så kontakt din dyrlæge eller skadestuen med det samme. 

 

 

Skadestuer, der har døgnåbent i julen samt mellem jul og nytår:
Universitetshospitalet for familiedyr, Dyrlægevej 16, 1870 Frederiksberg C.
I tilfælde af akut sygdom eller forgiftning kan dyrlægen kontaktes døgnet rundt (også selve jule- og nytårsaften) på telefon: 2255 1112

Københavns Dyrehospital, Poppelstykket 11, 2450 København SV.
Skadestuen har døgnåbent jule- og nytårsaften. Kan kontaktes på telefon: 3617 4605

 

De mest almindelige juleblomster der er giftige for katten:

Amaryllis: Hele planten er giftig og kan føre til både opkastninger og diarré.

Hyacint: Løget er giftigt. Giver opkastninger og diarré.

Juleros: Hele planten er giftig.

Julestjerne: Plantesaften giver irritation med opkastninger og diarré. Symptomerne er normalt milde. Kraftigere besvær med hævelser og synkebesvær kan forekomme.

Lilje: Hele planten er giftig for katte. Ufarlig for hunde. Forårsager i værste fald nyresvigt og kan lede til dødsfald.

Mistelten: Bladene og bærrene indeholder irriterende stoffer, der fører til diarré og opkastninger.

Tazet: Hele planten, frem for alt løget, er giftigt. Forårsager opkastninger og diarré.

Tidløs: Hele planten er giftig. Katten eller hunden bliver tørstig, får kraftige opkastninger, blodig diarré, cirkulations- og vejrtrækningsproblemer. Forgiftningen påvirker nyrerne.

Tulipan: Frem for alt er løget giftigt. Forårsager opkastninger, mavesmerter og savlen.

 

Læs også:
Førstehjælp til hund og kat 

 

Tagget , , , .Bogmærk permalink.

Lukket for kommentarer.