Hvad er Kronisk nyresvigt hos katte?
Kronisk nyresvigt, CKD (Chronic Kidney Disease) er en nyrelidelse hos katte, der typisk opdages sent i forløbet, fordi symptomerne på sygdommen ofte først ses, når omkring 75 % af nyrerne er ødelagte.
Kronisk nyresvigt er derfor en meget alvorlig sygdom som mange katte udvikler over år, uden at hverken dyrlægen eller katteejerne opdager. Kronisk nyresvigt kan ikke kureres, og da sygdommen udvikler sig langsomt vil katten få det dårligere med tiden. Katten kan leve et godt og værdigt liv i flere år, hvis sygdommen opdages i tide, og katten får den rette behandling.
Kronisk nyresvigt udvikler sig stille og roligt over tid i 4 forskellige grader:
Grad 1: Tidligt nyreslid
Grad 2: Forøget nyreslid
Grad 3: Tidligt nyresvigt
Grad 4: Alvorligt nyresvigt
Hvad er nyrernes funktion?
Nyrernes primære opgave er at udskille affaldsstoffer (urinstof) og hormoner, regulere væskebalancen og blodtrykket. Ved sygdom i nyrerne er det disse funktioner, som bliver påvirket.
Årsager
Arv- og miljøbetinget
Symptomer
Symptomerne på Kronisk nyresvigt udvikler sig langsomt og gradvist:
- Katten drikker mere
- Tisser meget Tynd urin (dvs. mere lysegult)
- Urenlighed (Katten tisser andre steder end i kattebakken)
- Manglende appetit
- Kvalme og evt. opkast
- Vægttab
- Mat, kedelig og evt. strittende pels
- muskelsvaghed, nedsat evne til at hoppe op/klatre
- Katten sover mere end normalt
- Dårlig lugt fra munden (Ammoniak lugt; en gennemtrængende lugt af salmiakspiritus)
- Sent i forløbet kan ses: tandkød der bløder, sår i munden samt blødninger andre steder, som følge af forhøjet blodtryk
- Øjenskader og evt. blindhed, som følge af det forhøjede blodtryk, som får Retina (øjenbaggrund) til at løsne sig
Behandling
- Speciel nyrediæt, der har et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, lavt indhold af protein, salt og fosfat
- Den specielle nyrediæt må meget gerne være i form af vådkost, så katten får rigeligt med væske
- Hold øje med din kats vægt. Nogle dyrlæger siger, at det gør ikke noget, at en nyrekat er lidt buttet, fordi vægttab giver en dårlig prognose for fremtiden.
- Tilvæn katten langsomt med den specielle nyrediæt (vådkost og tørkost), og præsenter katten for forskellige smagsvarianter
- Undgå, at din kat bliver dehydreret: Sørg for rigeligt med frisk vand dagligt, og stil ekstra vandskåle forskellige steder
- Medicin mod evt. forhøjet blodtryk og evt. forhøjet protein i blodet
- Overhold kontrolbesøg hos dyrlægen
Kan man gøre noget for at opdage Kronisk nyresvigt i tide?
Nogle dyrlæger/dyrehospitaler anbefaler, at man får sin kat undersøgt for CKD, når katten er omkring 8 år og evt. i forbindelse med det årlige kontrolbesøg hos dyrlægen.
Katte, der er 8 år er en seniorkat, og har derfor en del aldersrelateret slid på bl.a. nyrerne. Dyrlægerne peger på, at 10 % af alle katte over 8 år har udviklet en mild eller alvorlig grad af slid på nyrerne, og for de 12 årige katte ligger procenten på 28 %, og hos de 15 årige katte er tallet steget til 30 %, som har udviklet slid på nyrerne. Hos hver tredje kat over 10 år har man konstateret Kronisk nyresvigt.
Dyrlæger peger på, at der i dag findes nogle simple tests, der kan spore de første svage tegn på om katten har kronisk nyresvigt, længe før, at katten er begyndt at vise de første symptomer på sygdommen. Analyse af blod, urinprøve (cysteocentesis) samt blodtryksmåling er nogle af de prøver, der kan vise de første spæde tegn på om katten har en grad af nyreslid.
Hos nogle racekatte er der større risiko for, at de udvikler kronisk nyresygdom på grund af arvelighed. Racekatte, der umiddelbar er mest udsatte er: Abyssiner, Burmeser, Maine Coon, Siameser, Somali.
Læs den meget personlige og hudløs ærlige fortælling om Artemis, der fik Kronisk nyresvigt