Da ingen af os er dyrlæger, vil al viden om katten udelukkende basere sig på egen erfaring med to kræftramte katte, samt indhente viden fra diverse forskningsorganisationer, dyrlægers hjemmesider og igangværende projekter.
Vores ide til denne hjemmeside kom helt naturligt. Da begge vores katte fik kræft, ville vi undersøge, hvad der findes af helbredelses- og behandlingsmuligheder. Det var lidt svært at finde præcise informationer og viden om kræft hos katte, der var samlet ét sted. Derfor er vores mission med denne hjemmeside at indsamle og formidle dyrlægernes og forskernes viden om kattens alvorlige sygdomme og artikler på ét samlet sted, og i den udstrækning det kan lade sig gøre – på dansk.
Alt hvad vi gør – gør vi for at hjælpe katten, og vi tjener således INGEN penge på noget som helst – ALT går til katten, også evt. reklamer på hjemmesiden.